StatistBooking
Hvordan startede rejsen?
Statistbooking startede i 2024. Vi blev sat sammen på vores hidtil største produktion, hvor opgaven var at finde unge mennesker fra hele Danmark og samle dem til filmens store festscener. 24 timer senere sad vi på en kaffebar i København – og her var der ingen begrænsninger på drømme og ambitioner.
Midt på kaffebaren fandt vi på navnet Statistbooking, oprettede vores Instagram og begyndte at tænke i nye måder at finde statister på. Kort efter kom QR-koder på T-shirts, og så tog vi ellers ud på landets festivaler for at møde mennesker og fortælle dem om muligheden for at blive en del af film og tv-verdenen.
Vi ville åbne døren til en branche, som for mange kan føles lukket og langt væk. For vi tror på, at rigtig mange mennesker har lyst til at opleve, hvordan det egentlig er at være en del af det, de ellers kun ser på skærmen.
Læs mere…
Nu står vi her i dag og ser tilbage på en vanvittig og helt fantastisk rejse med Statistbooking. For os handler det om meget mere end at finde det antal medvirkende, en produktion efterspørger. Det handler om community.
Når vi samler mennesker på et filmset, kan det være alt fra en direktør, en håndværker til en studerende, der måske ikke normalt ville opsøge den slags fællesskaber. Men på settet opstår der noget særligt. Telefonerne bliver lagt væk, og for en stund er man sammen med mennesker, man ellers aldrig ville have mødt. Vi oplever igen og igen, at mennesker går hjem fra et filmset med nye bekendtskaber, gode oplevelser og et smil på læben.
Gode jobs og tryghed på settet
Gode jobs, ikke bare mange
Vi stiller krav og holder opsyn med de jobs, der slås op på siden, for at sikre de bedste forhold på set.
Tryghed på settet
Du har krav på pauser, forplejning og en ordentlig tone. Oplever du mod forventning noget andet, vil vi meget gerne høre fra dig!
Mennesker bag hvert match
På Statistbooking kan man altid se, hvem man bliver booket af, så man kan føle sig tryg ved at møde op på set.










Maria
Michelle