StatistBooking og casting

Kom i gang som statist

At blive statist kræver ikke erfaring. Alle kan være med – også selvom du aldrig har stået foran et kamera før. En god statist er tålmodig, nysgerrig og omstillingsparat – og en, som inviterer sine medstatister ind i fællesskabet på optagedagen.

Hvad kan jeg forvente?

Som statist kan du komme ud på mange forskellige produktioner, og ikke to dage er ens. Den ene dag er du måske sygeplejerske i 1800-tallet og skal have kostume og hår, der passer til perioden. Næste gang er du gæst på en café, hvor du skal sidde og spise sammen med dine medstatister. Det er netop noget af det sjove ved at være statist – du ved aldrig helt, hvor næste booking bringer dig hen.

Hvad kan jeg selv gøre?

Det er en rigtig god idé at holde din profil opdateret med nye billeder. Det gør det nemmere for bookeren at se, hvordan du ser ud lige nu, når de skal finde de rigtige personer til en produktion.

Hvem udvælger?

Når du søger et job, er det ikke altid bookeren alene, der udvælger. Nogle gange skal du først godkendes af instruktøren, før bookingen er helt på plads.

Din bookingrejse ser således ud hos os:

  1. Trin 1

    Find og ansøg jobs

    Find de projekter og jobs, der taler til dig, og ansøg!

  2. Trin 2

    Bliv booket

    Yes, du er valgt! Nu gælder det om at bekræfte hurtigst muligt, at du stadig er klar på jobbet.

  3. Trin 3

    Modtag de sidste informationer

    Her er tålmodighed en vigtig egenskab, da informationerne kan komme kort tid før optagelserne.

  4. Trin 4

    Mød op til optagelser

    Nu er det bare at glæde sig til en fed oplevelse på set!

Bliv kontaktet

En booker kan også kontakte dig direkte, hvis de mangler nogle bestemte oplysninger eller vil høre, om du har mulighed for at være med i en bestemt rolle eller scene.

Hvad venter du på?

Så det er bare med at komme i gang! Opret din profil, hold den opdateret og søg de jobs, du synes lyder spændende. Så tager vi den derfra.

Læs hele guiden: Sådan bliver du statist

Kom i gang

Læst nok? Så prøv en optagedag

Opret en profil på fem minutter. Den er gratis, og du siger selv ja eller nej til hvert job.